JEG SKREV DEN HER SANG MIDT OM NATTEN (I MINE FORÆLDRES MØRKE KÆLDER...)

Natten den blev til dag Og nu sidder jeg alene tilbage Og jeg tænker Ja jeg tænker kun på dig Og det er ligemeget hvad jeg har sagt For det er alt sammen ødelagt Og den eneste der er at takke for det er mig Det har taget en livstid for mig at glemme Hvor flot du var i min seng Og hvor meget jeg i virkeligheden mangler dig Og du må ikke gå og tro At jeg har fundet ro For man kan ikke ro med kun en åre Og hvad de så end siger Ja siger om mig, så passer det ikke Nej Og hvad de så end siger Ja siger om dig, så passer det ikke Nej For vi to er Vi to er som nat og dag Men hvornår finder vi ud af At nat og dag. Nat og dag det høre sammen Så hvem af os er fra forstanden? For uh Du er en stjerne Og uh Jeg ville så gerne Rejse med dig ud i det fjerne Men det vil du ej For du ser jo ikke mig Så hvad skal jeg dog gøre Ja gøre for dig? Det har taget en livstid for mig at glemme Hvor flot du var i min seng Og hvor meget jeg i virkeligheden mangler dig Og du må ikke gå og tro At jeg har fundet ro For man kan ikke ro med kun en åre Og hvad de så end siger Ja siger om mig, så passer det ikke Nej Og hvad de så end siger Ja siger om dig, så passer det ikke Nej For vi to er Vi to er som nat og dag Men hvornår finder vi ud af At nat og dag. Nat og dag det høre sammen Så hvem af os er fra forstanden? For uh Du er en stjerne Og uh Jeg ville så gerne Rejse med dig ud i det fjerne Men det vil du ej For du ser jo ikke mig Så hvad skal jeg dog gøre Ja gøre for dig?