Search results for 'erindring'

Tvende ravne tæller bedrifter
Erindring og tanke, de ser på alt
Ravn hin sorte siger til den anden
"Stridsmænd kommer østenfra
Hjelme glinser stolt I

Et billede af os to frosset fast et sted
I min erindring for tid og evighed
i min erindring for tid og evighed

4.
Jeg så at det var på vej
jeg tænkte

Du e ikkje en du e mange
Du e lag på lag på lag på lag på lag
Du e ikkje en du e mange
Du e lag på lag på lag på lag på lag
Av glemsel og erindring

skib og kasket – viden om

Så holdt du i måneballonen
Til alting så pludselig gav slip
Og faldt i en tidløs erindring
Alverden misunder os lidt – da du

Stille vandring gard til gard husker ei hvor hen det bar
Eim av muld av dyrekjøtt erindring fra da hun ble født

Et lite håp en åpen grind

De skulle foprvare en trone
Og dommedags juvelen svant I
Slummer av falne kår
Jeg la min sovne I is
For en erindrings skalkede veier
Åpnet utallige

Solens stråler mellem slanke træer
Intens erindring Minder mig om dig
Kaster mig tilbage til en tid 
Hvor græsset det var blødt ubetrådt

Det'

erindring
Meget vil ske, og sket er sket, men hvad så nu?
Hvad gør man, når man er gået i stykker? 

Hvad gør man så?

Du forsvinder ind i disen, det er dit

gammelt Minde.

Mit Øje lukkes,
en fjærn Erindring
har lagt mit Hode
ned til min Skulder.
Saa tætner Natten ind over Øen
og Havet buldrer - 
Nirvanas

køkkenkniv der stille danser på min hud

Krøllet melodier knækker knaste minder
En erindring af en del af mig, der aldrig kunne eksistere Observere, mens min

erindrings stille ro
Som Bregninge Kro
Har du glemt os to?
Jeg husker os to
På Bregninge Kro
Svaler der gjorde solen sort
Et usikkert smil
Da du tog et hvil
Du

også gav ditt svar
Men du må ikke tvile på
Om min erindring dør
Jeg elsker deg, jeg elsker deg som før
Lysets krets blir stadig mindre
Noen låser av mitt

Hvil sødt
Som var du lagt i dødens skrin
Du min erindrings rose fager og fin!
Du er ej verdens mer, du er kun min
For dig jeg synger, mine tårer

i
Og en thailandsk drømmebolig
Benny Andersens erindring
Og en opvask som forhindring

Bedetæppe, sure sokker
Klokkeklang fra kirkeklokker
Allergi på

har kendt. De taler din erindring ned og fortæller dig, at de minder er forkerte. Her danser man ikke længere på kanten, man går bare konkurs. I dit

Bær meg, Du, som sang i din erindring,
              gjem mitt Jeg i nådens dype favn.

Du som var et menneske i tiden,
vær min venn i dødens mørke

Vekslende skyer
Lys ud, lys ind
Du vågner stille
Med en svag erindring
Mørket faldt
Og du flød roligt med
En stille rus
Der lukkede larmen ned

Jeg

Lillebjørn Nilsen - Byen jeg kjente som min

Å min tanke den har en erindring så klar
aven by som jeg en gang har kjent som min. Der vi
sparket baff

kan ingen forandre
Den e vevd I for sterk erindring om det som va

Dagen e arket det ikkje kan settes nån ord på
Og likevel kommer den mot mæ som dine

været undervejs lige siden jeg blev født
en skæbne jeg endnu ikke har mødt

Det suser i min gade - suser over byens tage det blæser med erindring - sender

Tidens Morgen
som hvid Spiræa
engang at finde
Jeg kender Duften
igen fra fordum
jeg skælver midt i
et gammelt Minde

Mit Øje lukkes
en fjærn Erindring
har

kommer raskt
I denne vinterdag
Da vi minnes om en tid
Vi en gang har hatt
En grusom kulde
Som fryser våre hjerter
Et tegn som bringer
Krig og erindring
Det

tuder kun med dem som tør

Din lanterne

Som om intet var hændt
og al erindring evaporerer
Ramt, systemet forstemt
glider helt af hænde